Atter en havneudvidelse 1879-85.
Hvis ikke Helsingør Havn blev konkurrencedygtig, måtte man stiltiende se på, at skibene søgte andre havne, eksempelvis Helsingborg, der havde en betydelig større havn. I årene 1879-85 skete da endelig en større udvidelse af havnen ved endnu en udgravning af Kronborgs Fæstningsarealer. I disse år fik byen samtidig sit store værft, Helsingør Jærnskibsværft og Maskinbyggeri, hvorved byen for alvor fik en givtig næringsvej efter sundtoldens ophør. I 1890-92 blev havnen beriget med et dampfærgeleje samtidig med at den nuværende, så smukke jernbanestation blev bygget.
I marts 1892 kunne hjuldamperen "Kronprinsesse Louise" som den første tage færgelejet i brug. Den var indsat af DSB, der hermed indledte sin historie i Helsingør-Helsingborg overfarten.

"Kronprinsesse Louise" i Helsingør Havn d. 10. Marts 1892. Flagene vajer, det er dagen, hvor jernbaneforbindelsen mellem Helsingør og Helsingborg tages i brug. I baggrunden den fornemme stationsbygning, der var blevet indviet 4½ måned tidligere. (Jernbanemuseet)

Nye færgelejer.
Helsingør Havn blev aldrig nævneværdigt udvidet siden 1885.
I dag har havnen stort set samme størrelse som dengang. Med lystbådehavnen, Nordhavnen, forsvandt de mindre både fra havnen, men de blev siden afløst af flere konkurrerende færgeruter til at klare den stadigt stigende trafik mellem Helsingør og Helsingborg. I maj 1955 indsatte selskabet Liniebuss, i dag bedre kendt som Scandinavian Ferry Lines (SFL), bilfærgen Betula i fast rutefart på HH-overfarten. Den fik sit eget færgeleje på havnens nordre mole med terminalbygning på det tidligere voldgravsareal.
Betula fik snart følgeskab af færgerne Pendula og Primula, og i takt med SFL's stigende andel i færgetrafikken, byggedes endnu et færgeleje med tilhørende terminalbygninger yderst på nordre mole.

I marts 1958 kom endnu en konkurrent på HH-overfarten. Det var den norske skibsreder Ragnar Moltzau, der lod sine to sundbusser Henrik og Pernille tage sig af persontransporten over Sundet. Et dristigt alternativ til de etablerede tog- og bilfærger. De små både, bygget for mennesker, blev hurtigt et populært transportmiddel. De lagde til yderst på søndre mole, hvor færgemændenes skur i sin tid havde stået. Her blev nu opført nogle præfabrikerede elementbygninger til terminal. Rederiet fik så stor succes med sine sundbusser, at det i 1981 kunne pryde søndre mole med sin ny terminalbygning. Det var arkitekten Peter L. Stephensen, der her fik lejlighed til at berige havnen med et ganske smukt stykke arkitektur; en skærmformet bygning følgende molens bugtning og forsynet med et halvrundt kobbertag.

Større færger.
Til den tunge trafik af lastbiler blev det med tiden nødvendigt med større færger. Behovet for endnu en ændring af havnen var denne gang også i væsentlig grad hensynet til de trafikale forhold på land. Den indre by måtte aflastes for den gennemkørende trafik til og fra færgerne. Etableringen af det interimistiske prinsessefærgeleje i 1987 på sydsiden af søndre mole, var det første skridt på vejen mod anlægget af en havn syd for byen. Med den nye færgehavn ud for jernbanestationen, som blev taget i brug i 1991, blev de gamle planer herom virkeliggjort.

Samtidig byggede Sundbusserne en ny terminal inde i havnen overfor stationsbygningen, hvorfra de nu sejlede med 4 færger.

I sommeren 1996 begyndte endnu et rederi besejling af Helsingør-Helsingborg overfarten, idet Skibsreder Per Henriksens Mercandia-rederi startede sejlads fra det gamle færgeleje 1 inde i havnen. Sejladsen er senere overgået til HH-Ferries.

  

 Havnens historie - 1. del
 Havnens historie - 2. del
 Havnens historie - 3. del
 Havnens historie - 4. del
 Havnens historie - 5. del

 

For yderligere information, service eller assistance
kontaktes Helsingør Havnekontor